Tirsdag d. 17/1-2010
Efter en lang weekend med rygsmerter, valgte vi kl. 10 at tage til lægen.
Jeg havde egentlig ringet med henblik på at komme til fysioterapeut, da jeg var sikker på at jeg havde fået en nerve i klemme. Hele weekenden havde jeg ligget med voldsomme rygsmerter og måtte flere gange tude. Jeg kunne hverken spise eller drikke, men da jeg mandag ringede til akutmodtagelsen på Hvidovre og fik afvide at de altså bare mente at det var en nerve, ja så tog jeg det stille og roligt.
Kl. 10 valgte vi altså at tage til lægen. Hun synes mit blodtryk var alt for højt (170/100) og at min urin var for koncentreret til at lade mig gå. I 1,5 time sad jeg derfor og drak vand hos hende, for at kunne klemme mere end bare en ml. urin ud.. men da der var gået så lang tid så kunne hun ikke andet end at sende mig til akutmodtagelsen på Hvidovre sygehus.
Jeg havde egentlig ringet med henblik på at komme til fysioterapeut, da jeg var sikker på at jeg havde fået en nerve i klemme. Hele weekenden havde jeg ligget med voldsomme rygsmerter og måtte flere gange tude. Jeg kunne hverken spise eller drikke, men da jeg mandag ringede til akutmodtagelsen på Hvidovre og fik afvide at de altså bare mente at det var en nerve, ja så tog jeg det stille og roligt.
Kl. 10 valgte vi altså at tage til lægen. Hun synes mit blodtryk var alt for højt (170/100) og at min urin var for koncentreret til at lade mig gå. I 1,5 time sad jeg derfor og drak vand hos hende, for at kunne klemme mere end bare en ml. urin ud.. men da der var gået så lang tid så kunne hun ikke andet end at sende mig til akutmodtagelsen på Hvidovre sygehus.
Afsted det gik og vi nåede lige hjem for at hente en panodil og mit sygesikringsbevis.
På akutmodtagelsen blev jeg hentet ind med henblik på at undersøge mig for nyrebækkenbetændelse. De sendte mig dog hurtigt videre, da de absolut ikke ville have noget med mig at gøre når jeg var gravid. Videre gik det altså derfor til fødegangens akutmodtagelsen, hvor vi pænt måtte sætte os i venteværelset..
Et venteværelse fyldt med fødende kvinder..
På akutmodtagelsen blev jeg hentet ind med henblik på at undersøge mig for nyrebækkenbetændelse. De sendte mig dog hurtigt videre, da de absolut ikke ville have noget med mig at gøre når jeg var gravid. Videre gik det altså derfor til fødegangens akutmodtagelsen, hvor vi pænt måtte sætte os i venteværelset..
Et venteværelse fyldt med fødende kvinder..
Der sad vi så fra kl 12 og seks timer frem. Flere gange måtte jeg sende Søren ud for at bede om smertestillende, men de ville ikke give mig noget før der kom en læge for at tilse mig.
Omkring kl 17 blev det min tur, jeg blev sat i et værelse og skulle aflevere urinprøve (suk). Jeg prøvede at forklare hende hvordan dagen havde været og at hun ikke måtte forvente noget. Meget hurtigt efter kunne hun jo godt se at det ikke var meget urin jeg kunne fremstille og blev derfor sat til at drikke mere vand...
Sygeplejesken blev ved med at spørge om jeg var i fødslen og jeg fortalte hende flere gange at jeg kun var 26+6 og at jeg bare havde ondt i ryggen og ville have smertestillende. Hun fortalte at personalet hele tiden havde troet at jeg var i fødsel da jeg så sådan ud ude på gangen (og det skal de da selvfølgelig heller ikke reagere på?!)
Kl. 18 bliver jeg scannet og de kan se at bebsen inde i maven har det godt, men at jeg trods snart 3 liter drukken vand, altså kun har 50 ml. i blæren. De spørger mig derfor om jeg ønsker at blive indlagt til videre undersøgelse eller om jeg vil hjem og komme tilbage.
Mig og Søren er hurtigt enige om at jeg ligeså godt kan blive, så jeg kan få det smertestillende!
Jeg bliver indlagt og Søren tager hjem for at hente nogle af mine ting. Vi får kontaktet lidt familie og jeg fortæller at jeg bare er under opsyn og at de har taget en masse blodprøver mm. og alt altså er godt.
Omkring kl 17 blev det min tur, jeg blev sat i et værelse og skulle aflevere urinprøve (suk). Jeg prøvede at forklare hende hvordan dagen havde været og at hun ikke måtte forvente noget. Meget hurtigt efter kunne hun jo godt se at det ikke var meget urin jeg kunne fremstille og blev derfor sat til at drikke mere vand...
Sygeplejesken blev ved med at spørge om jeg var i fødslen og jeg fortalte hende flere gange at jeg kun var 26+6 og at jeg bare havde ondt i ryggen og ville have smertestillende. Hun fortalte at personalet hele tiden havde troet at jeg var i fødsel da jeg så sådan ud ude på gangen (og det skal de da selvfølgelig heller ikke reagere på?!)
Kl. 18 bliver jeg scannet og de kan se at bebsen inde i maven har det godt, men at jeg trods snart 3 liter drukken vand, altså kun har 50 ml. i blæren. De spørger mig derfor om jeg ønsker at blive indlagt til videre undersøgelse eller om jeg vil hjem og komme tilbage.
Mig og Søren er hurtigt enige om at jeg ligeså godt kan blive, så jeg kan få det smertestillende!
Jeg bliver indlagt og Søren tager hjem for at hente nogle af mine ting. Vi får kontaktet lidt familie og jeg fortæller at jeg bare er under opsyn og at de har taget en masse blodprøver mm. og alt altså er godt.
Mellem kl. 18 og 22 kommer lægen ind med svar på min blodprøve. Hun siger alt ser fint ud og er på vej ud af døren, da hun ser nærmere på tallene..
Og pludselig går tingene meget hurtigt.
Mine blodplader er på 46 og burde ligge mellem 100 -150. Jeg får lungemodne skudt i låret og bliver kørt på fødegangen og bliver gjort klar til at køre til Rigshospitalet. Jeg ved ikke om jeg rent faktisk forstod hvad der skete i dette tidsrum, men familie fik ihvertfald afvide at jeg nu blev overflyttet og at bebsen måske skulle ud.
Jeg husker ikke at jeg var ked af det, men jeg husker at jeg var opmærksom på Søren og ville have han var med på hvad der skete.
Kl. 22 kører vi til Rigshospitalet og mine prøver er blevet sendt i forvejen. Jeg spørger jordemoderen i ambulancen om hvad der nu skal ske og hun fortæller mig at hun kun ved at jeg nu skal være indlagt frem til terminen.
Og pludselig går tingene meget hurtigt.
Mine blodplader er på 46 og burde ligge mellem 100 -150. Jeg får lungemodne skudt i låret og bliver kørt på fødegangen og bliver gjort klar til at køre til Rigshospitalet. Jeg ved ikke om jeg rent faktisk forstod hvad der skete i dette tidsrum, men familie fik ihvertfald afvide at jeg nu blev overflyttet og at bebsen måske skulle ud.
Jeg husker ikke at jeg var ked af det, men jeg husker at jeg var opmærksom på Søren og ville have han var med på hvad der skete.
Kl. 22 kører vi til Rigshospitalet og mine prøver er blevet sendt i forvejen. Jeg spørger jordemoderen i ambulancen om hvad der nu skal ske og hun fortæller mig at hun kun ved at jeg nu skal være indlagt frem til terminen.
Vi når til fødegangen og jeg bliver (åbenbart) gjort klar til kejsersnit. Jeg forstår stadig ikke meget af hvad der sker, men jeg ved nu at mine forældre og Søren har fået afvide at min situation var meget kritisk. Jeg havde HELLP og meget svær svangerskabsforgiftning, og det eneste der kunne redde mig var, at bebsen skulle ud.
Jeg bliver kørt over på den anden side af gangen og bliver kørt ind på en operationsstue. Det sidste jeg husker er, at jeg bliver spurgt om hvad jeg skal have lavet og jeg svarer noget i stil med "tøhø jeg skal vist have lavet et kejsersnit".. og så sover jeg.
Kl. 01.06 bliver Villum født <3
