Tanker om din fødselsdag

Min kæreste lille Villum.
Igår var din fødselsdag. Hvor har jeg dog haft mange tanker om den.
Jeg kunne ikke skrive herinde igår. Jeg var simpelthen nødt til at samle mine tanker om dagen.
Jeg havde nok forestillet mig, at jeg ville stortude hele dage - og det gjorde jeg ikke.
Torsdag græd jeg meget, men igår følte jeg mig bare fuld af kærlighed.


Vi stod forholdsvis tidligt op. Jeg tog op og løb i fitness og imens kørte din far op og satte flag på graven.
Da vi kom tilbage, gjorde vi klar til at din mormor kom på besøg.
Vi drak lidt kaffe, pakkede gaver op og kørte sammen op til graven.
Her lagde vi blomster og gaver hos dig. Synes simpelthen der blev så hyggeligt. Flag, lys og blomster. Jeg kunne stå hos dig hele dagen - så hyggeligt var der.

Efter det kørte vi tilbage og samlede vores ting, og kørte ud for at spise frokost.
Her mødte din ene onkel os. Vi spiste en hyggelig frokost og talte om alt muligt.
Dagen var enormt hyggelig. Ligesom jeg havde ønsket.

Da vi bare var mig og din far igen, tog vi ud til graven for at tjekke om dine lys stadig var tændt. Vi satte et lys mere og kyssede dig godnat. Derefter tog vi til Ishøj strandpark og sendte en blå lanterne op mod himlen. En perfekt afslutning på din fødselsdag.

Resten af dagen brugte vi i sofaen. Det havde vi begge brug for.
Jeg håber du mærkede al den kærlighed vi sendte til dig - og al den kærlighed som alle andre sendte til os og videre til dig.
Din fødselsdag var en dag, hvor jeg kunne lægge sorgen til side og bare tænke "hvor var jeg heldig, at møde dig". For det var jeg. Du har givet mig så meget, som jeg aldrig kommer til at kunne give dig igen.
Tillykke med din 1 års fødselsdag min skat.

Evigt min & evigt din.

I morgen skulle du være 1 år.

Min fødselsdag

Kære Villum.
Om to timer er det min fødselsdag. En dag jeg har lyst til at gemme væk.. ignorere og ligegyldig-gøre.
Jeg ved ikke om folk forstår, hvor svært det er at vide, at jeg får lov til at fejre min fødselsdag.
Din skulle være om 7 dage.
Jeg får ikke lov til at fejre din.
Jeg føler min fødselsdag er den mest ligegyldige dag nogensinde. Jeg kan ikke se hvad der er at fejre. Allerhelst ønskede jeg, at det var mig der døde og du fik lov til at leve. Min fødselsdag minder mig kun om, at jeg ikke fik lov til at bestemme.

Min fødselsdag er uoverskuelig. Har været ked af det og sur over den dag. Har været ulykkelig og deprimeret over, at jeg skal igennem den.

Jeg prøver at leve efter det mantra, at jeg skal tage en dag af gangen. At jeg skal gøre de ting, der gør mig glad og at jeg kun skal vægte mig selv højest.. Det har gjort, at jeg har kunne forsætte. At jeg har kunne overleve sidste år. Det er bare dage som denne her, der gør det rigtig svært at være til. Så kan jeg vælge at være så stærk som jeg har lyst til, men dage som denne.. De slår mig ud.

Det værste er, at jeg er bange for at andre ikke forstår. Jeg hader tanken om, at andre skal ønske mig tillykke og jeg hader tanken om, at jeg skal sige tak.
Jeg har aldrig krævet, at folk forstod præcis hvordan det hele føles. Det har jeg aldrig krævet. Jeg har værdsat, at folk prøvede eller at de i det mindste blot lyttede.. men hvordan siger man til folk, at jeg ikke gider høre om min fødselsdag? At jeg ikke vil have et tillykke og at jeg ville ønske dagen blev ignoreret?

Én ting er sikker. Jeg kommer aldrig til at fejre min fødselsdag igen.

.. Der er simpelthen intet at fejre.

Hvis bare du vidste hvor meget jeg savner og elsker dig - og hvor ondt det gør indeni!