Det er første gang jeg taler i en større forsamling, så derfor vil jeg nok holde mig mest til at læse op.
Villum har ændret hans mors og mit liv, så ufatteligt hurtigt. Aldrig har vi elsket nogen så meget, som vi har elsket Villum. Han gjorde, at jeg på et øjeblik blev bevidst om, hvilket ansvar jeg nu havde overfor ham og Astrid. Jeg har altid prioriteret mit arbejde, lidt højere end alt andet. Men jeg har ikke skænket det en eneste tanke, siden den nat han kom ind i mit liv. Jeg kan ikke beskrive den stolthed det giver indeni, når jeg blev kaldt “Villums far”.
Vores søn Villum har haft et kort liv, med urimeligt meget modstand. Dog var han stærkere end nogen havde troet og vandt over alle de problemer, som opstod i løbet af hans liv. Jeg har aldrig set nogen, være så stærk i troen, om at leve. Og det var så urimeligt, at da han kom på rette vej, og viste store fremskridt, blev han hårdt ramt af en infektion i maven. Jeg fatter stadig ikke at den dag gik så stærkt.
Villum, De sidste 3 uger har du givet mig så meget, og jeg vil for evigt sørge for at alle får din historie at vide. Jeg håber så inderligt at du har det godt, nu hvor jeg ikke kan trøste dig og holde dig i din stæke hånd. Jeg elsker dig!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar