Det bedste der nogensinde er sket for mig, er Villum. Af alle ting der kunne ske for mig, var det at blive mor, den allerstørste følelse - og jeg forstår nu, at man ikke ved hvordan den følelse er, før man bliver det. Man har simpelthen ingen anelse om hvor meget kærlighed man pludselig kan rumme for et andet menneske. Men hvis man nu prøver at lade som om, at man ved hvordan det føles. Så forstil dig at alt det bliver taget fra dig. Alle dine drømme, din fremtid, og al den kærlighed du gav det menneske sidder nu bare tilbage i kroppen.. og kan ingen vegne komme.
Jeg er ikke sikker på, at man kan forestille sig det, før man selv prøver at miste sit barn. Men for mig føles det som om jeg er revet itu. Mit hjerte er knust og jeg er ødelagt indeni.
Glæde er ikke rigtig en følelse mere. Det er ikke en glæde, at det eneste jeg har nu, er min lanterne på altanen og Villums have. Det er noget jeg må nøjes med, for jeg har intet tilbage.
Jo.. Jeg har minderne. Jeg har minderne om de 3 bedste uger i mit liv. For selvom de var tynget af meget bekymring, så var de allermest fyldt med kærlighed. Kærlighed til Søren, kærlighed til Villum.. Kærlighed i mellem os tre.
.. Jeg ville bare ønske at det hele ikke var slut.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar