Gråd, brunch & Sverige

Pyyh, jeg havde en rigtig skidt nat. Det gik pludselig op for mig, at det er 2 måneder siden at Villum døde. Det resulterede i at jeg lå i halvanden time og græd, rystede, skreg og ønskede mig selv død og borte så jeg kunne være sammen med Villum.
Søren græd også, men mest fordi han blev bange for min reaktion. Han blev skræmt og var ikke i stand til at trøste mig. I dag føler jeg mig lidt skidt tilpas for Søren havde jo faktisk begravet sin bedstefar igår.. Jeg burde nok mentalt have været der for ham herhjemme, men det kunne jeg så ikke i den her situation og det må jeg acceptere.
Vi havde en aftale idag med en rigtig god veninde - den bedste faktisk, og den holdt vi fast i selvom jeg havde sådan en tur.
Jeg lavede brunch og Søren kørte ud og hentede hende (det skal siges, at hun har været syg i 2,5 år nu pga. hjernerystelse/piskesmæld). Normalt holder hun ikke så længe før hun bliver træt, men idag var hun her til omkring kl 15 og så kørte vi hende hjem. Det var rart at se hende. Hun er en af de eneste som bare er der. Hun kom også til begravelsen og blev længe selvom hun blev dårlig og jeg sagde hun skulle tage hjem. Hun er samtidig også en af dem, der selv forstår, hvor hårdt det er at være sammen med andre mennesker.

Vi var så lige oppe ved Villum bagefter - hans margueritter er allerede døde :( nu prøver jeg at genoplive dem herhjemme. Synes ikke det er pænt at der står døde blomster ved graven.

Nå men mine forældre er så taget i deres sommerhus i Sverige, og nu har de spurgt om vi ikke godt vil komme op til dem og være i weekenden. Sommerhuset er nyt og de vil gerne dele det med os.
Så nu har vi besluttet at det gør vi. Min far betaler for broen og vi har selv lige fået feriepenge, så det er okay i fht. økonomi.
I morgen tidlig tager vi derfor afsted og er til søndag. Deres sommerhus er ude i INGENTING, og har egen lille sø. Så jeg håber det bliver en weekend bare med hygge, smøger og mange snakke.

Rigtig god påske til jer.