Det har været nogle hårde dage, der endte ud i en hård nat. Endnu engang skreg jeg, græd jeg, tiggede om at være sammen med Villum. Nogle gange ved jeg ikke hvad der er hårdest; at holde tårerne tilbage eller græde velvidende at det ikke stopper. At det gør endnu mere ondt.
Dagen efter sådan en nat, er det ligesom at have tømmermænd. Man er træt, kroppen er ødelagt og man vil intet andet end at ligge i sofaen og spise sig mæt i usunde ting..
Men det har jeg ikke valgt at gøre idag, eller det vil sige at der pludselig skete så meget at jeg ikke fik chancen.
Vi har fået nøglerne til den nye lejlighed og det krævede en masse opkald til de parter der ejer bygningen. Vi skyndte os også ud og besøgte Villum, vi skulle jo ud og vande de nyplantede blomster, der faktisk allerede er sprunget mere ud.. Det ser så fint ud.
Men midt i alt det her føler jeg mig som et stort spørgsmålstegn og lige nu ved jeg ikke hvad der skal blive af mig - og hvem jeg egentlig er og skal være i fremtiden. Det er rigtig hårdt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar