Om lidt er der gået 2 måneder..

Min kalender siger at det nu er 2 måneder siden du sov så stille ind på mig.
I de her timer lå du på mig, og vi ventede blot på at lægerne sagde at det var tid til at sige farvel.
Jeg husker tydeligt vores sidste time sammen. Jeg græd, skreg.. sagde jeg elskede dig, men vi vidste godt at du ikke kunne mere. Du var alt for kold og din krop kunne ikke mere. 
Jeg græder stadig som jeg gjorde den aften, og det gør kun mere og mere ondt at være væk fra dig. 
Gad vide om du følte dig elsket. At du kunne mærke jeg ikke ville give slip.. 
Jeg klamrer mig stadig til den tid vi havde sammen, og min lyst til livet uden dig bliver mindre og mindre hver dag. 


Din far og jeg talte i dag om hvordan du ville være som stor. Ville du være en ballademager? eller en charmetrold? Ville du konfirmeres eller bare holde en fest? Ville du få piercinger og gøre din mor bekymret hele tiden?
.. Jeg ved kun, at jeg ville unde dig alle de ting. Jeg ved også, at jeg ville være om dig hele tiden og aldrig give slip. 


Jeg har ikke givet slip på dig min skat. Det vil jeg aldrig gøre. Du er min søn og vi havde et liv sammen. Et kort, men fantastisk liv sammen.. Tænk hvor meget du nåede på så kort tid. Du fik mad, kravlede og skubbede dig op af din far når du lå på ham, suttede på både min og din egen finger, du nåede endda at fylde en masse bleer op, som jeg fik lov til at skifte. Du fik åbnet dine øjne og jeg kunne se du kiggede rundt og kiggede på mig når jeg talte til dig.. og du var stædig! Og brokkede dig når du ikke fik det som du vil have det, og ellers så tissede du på alle sygeplejerskerne og din far. Det var kun mig og John du ikke turde at gøre det på..
Du nåede at opleve sne.. Du oplevede dine bedsteforældre, onkler, din moster.. og du fik endda din egen nummerplade. 
Meget oplevede vi på meget kort tid.. og jeg glemte, at det var kritisk. At du var i fare.. og derfor slog den søndag mig hårdt. Jeg havde glemt at du var for lille, ikke stærk nok..for vi havde jo en hverdag, du fik mælk, vi skiftede dig, vaskede dig, elskede dig. 
Min elskede Villum. Du fylder så meget i mit sind, i mit hjerte, og jeg kommer aldrig over at jeg ikke fik resten af livet med dig.

Jeg elsker dig!