Min terminsdag. Dagen hvor Villum skulle fødes.
Jeg føler afmagt og en dyb, dyb uretfærdighed. Jeg føler at jeg ikke burde sidde lige her og mangle Villum. Jeg føler mig snydt, vred og har en uendelig følelse af tomhed.
Vi har været hos Villum. Vi har plantet forårs/sommerblomster, og det ser ud til at det bliver smadder fint. Vi var lige en tur "forbi" Slangerup, hvor jeg skulle hente to magasinholdere jeg havde købt. Jeg har også fået en pakke med nogle lys jeg har bestilt.
Da vi kom ind af døren bankede naboen på. Han havde en super fin buket med, der viste sig at være fra mine forældre. Dejligt at nogle tænker på os på den måde.
Min mor kom også forbi efter arbejde og havde gaver med til Villum.
Mit forhold til terminen, er også påvirket af, at Villum jo blev født og levede. Han døde ikke i min mave, han blev født og så blev min terminsdag glemt. Samtidig så havde vi i udsigt, at vi kunne få Villum hjem på det her tidspunkt.
Min dag har været dedikeret til Villum, som alle andre dage også er, men alligevel er det helt specielt.
I dag ville Villum have været en tyk, fed baby - ligesom en nyfødt. Det er underligt at tænke på, men også en dejlig tanke. Mon han havde tykke kinder så?
Min krop er træt. Mine kræfter er opbrugt.. og kan mærke, at jeg kommer til at græde senere. Jeg har holdt det inde det meste af dagen.
Villum. Du er min kærlighed, mit liv, min drøm, min eneste ene, min største bedrift, min øjesten, min engel.. min smukke søn, og jeg takker dig for at blive hos os i 3 uger. Du gjorde mig hel og viste mig hvad meningen med livet er.
Jeg mangler dig, savner dig og jeg skal på en eller anden måde finde en vej i livet. En vej hvor du er med i mit hjerte og ikke i mine arme.
Jeg elsker dig
Tillykke med de 3 måneder og tillykke med fødselsdagen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar