En rigtig dårlig dag.

Har intet overskud i dag. I morges var vi til psykolog og jeg synes det bliver hårdere og hårdere for hver gang. Vi kommer rundt om meget mere følsomme ting, og emner som pårørende fylder meget. Både i forhold til hvordan vi skal agere overfor andre, men også hvordan andre reagere på vores sorg.
Det er enormt svært at skulle forholde sig til andet end Villum, for det er det eneste der fylder mine tanker. Men fordi livet går videre for alle andre, så er vi tvunget til at forholde os til ting som virker fuldstændig ligegyldigt. Det er rigtig svært. Men det er noget vi skal lære, bl.a. ved at tale med psykologen.

Her til aften har vi solgt et møbel fra soverværelset, som betød at vi var nødt til at rykke lidt rundt. Søren havde taget Villums ting ud fra hans skab, og kaldte mig ind da det skulle sættes på plads.. og det brød jeg sammen over. Det er rigtig svært at se alle de ting som jeg omhyggeligt har valgt til Villum. Der ligger også en af hans hospitals huer han brugte. Den dufter stadig af ham. Jeg har også valgt at gemme den "mor trøje"/duft bluse han lå på den søndag han døde. For andre er den måske ulækker fordi der er blod på den - jeg elsker den bluse. Men det er svært at tænke på at jeg måske på et tidspunkt bliver nødt til at pakke det væk. Det er lige nu alt for symbolsk, men samtidig gør det virkelig, virkelig ondt at se på hans ting.

Jeg savner Villum. Mangler ham.. og skal virkelig kæmpe for at holde mig oppe hver dag, når min krop allerhelst vil gemme sig væk under en dyne resten af livet.