Som et sirligt vævet tæppe i skoven
Født af lyset foroven
Blandt alle de skønne anemoner
Fandt jeg dig, med de smukkeste hvide toner
Du stråler inderligt, så dybt i mig
Tro, håb og kærlighed var i dig
Uendeligt tæt på, alting givet
Et øjeblik efter forsvundet for livet
Som glinsende dråber på gryets blad
Skabt af jordens pulserende bad
Blandt alle de livgivende perler på snor
Fandt jeg dig, der spejler mig på jord
Du stråler inderligt, så dybt i mig
Tro, håb og kærlighed var i dig
Uendeligt tæt på, alting givet
Et øjeblik efter forsvundet for livet
Som en stjerne lyser du i den mørkeste stund
Født af himlens evindelige liv
Du er nu min stjerne, uendelig tæt på
Med tro, håb og kærlighed lader du mig forstå
Du stråler inderligt, så dybt i mig
Tro, håb og kærlighed var i dig
Uendeligt tæt på, alting givet
Et øjeblik efter forsvundet for livet
(Anette, 26. juli 2011)
Dette digt har jeg fået lov til at dele videre. Den er skrevet efter Utöya massakren, og beskriver tabet af et barn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar