.. og et øjeblik glemmer jeg at trække vejret. Kigger på uret. Det er forbi.
De samme følelser går igennem mig, som den dag du døde.
Husker turen ud til badeværelset, da lægen havde sagt "Villum skal ud til dig nu". Husker at jeg stod derinde og det pludselig slog mig.. Jeg skifter tøj så at mit barn kan dø på mig.
Livet er uretfærdigt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar