Hvad er så meningen?

I aften har vi været til gospelkoncert, hvor min mor sang med. Det første store arrangement jeg har været til siden Villum døde.
Til koncerten fortalte korlederen om hans tro.. Han snakkede om, at ofre sit dyrebareste, i hans tilfælde hans børn. At det ville give meget mere tilbage end man gav.
Den gik lige i hjertet.
Vi ofrede ikke Villum. Vi "accepterede" at lægerne nu sagde, at han ikke kunne mere. Vi lod ham få fred.
Men skulle det give noget igen? Hvis der er en gud.. Hvad er det så han har givet os?
Skulle der være en mening med, at jeg aldrig mere skal se Villum? Bære ham? Give ham min kærlighed?
Jeg prøver at forstå.. For forstå mig ret, jeg har respekt for dem der tror. Jeg forstår dem endda på nogle punkter. Men kan nogle af dem fortælle mig, at der skulle være en mening med det her? At det var en højere magts vilje?
I så fald må den magt være et ondt væsen. Så ser jeg intet godt i den gud.

Gud er god.. ?
Jeg ser intet godt. Jeg mærker intet godt.. Ikke engang at verden skulle være god. At det er et godt sted at være.
Jeg synes jeg ser meget smerte. Jeg ser mødre og fædre, der mister. Jeg ser folk der bliver nedbrudt for hvert sekund de er her uden deres børn.

Samtidig er jeg nødt til at tro på, at vi mødes på den anden side. Jeg er nødt til at tro på, at Villum venter på mig. At vi mødre igen vil få lov til at være sammen med vores allerdyrebareste. At der venter en evighed med kærlighed.
Om det er en tro ved jeg ikke. Men i mine øjne må"gud" god mod de døde. For de levende oplever rigtig meget uretfærdig smerte.