Tomhed.

Kære Villum.
Jeg har ikke skrevet i lidt tid. Det er nok mest fordi jeg ikke ved hvad jeg skal skrive.
Føler vi står midt i ingenting og venter på en vej at gå. Jeg er enormt tom indeni og kan ikke helt genkende mig selv og mit liv længere.
Har konstant en følelse af, at det her er en skygge af det liv jeg skulle have haft.
Jeg er i tvivl om hvor jeg skal bevæge mig hen. Hvilken vej jeg skal gå.. For uanset hvad så fører alle veje væk fra det liv, som vi to havde sammen. Det vi skulle have haft sammen.
Omlidt har du været død i 6 måneder.
Så lang tid.. Så kort tid.
Følelsen af at være blevet mor er nærmest væk og jeg længes endnu mere tilbage.
Lige nu har jeg rigtig svært ved at se resten af mit liv for mig.. Især når bare tanken om et halvt år frem får mig til at bryde sammen.

Du er så savnet.