Hvordan har du det?

Igår blev jeg, fra en lidt uvant kant, spurgt om hvordan jeg havde det. Om jeg havde det bedre.
Et spørgsmål jeg, til min egen overraskelse, ikke er blevet spurgt om længe.
Et spørgsmål jeg ikke kan svare på.
For jeg ved ikke hvordan jeg har det. Der er så mange ting, at jeg knap nok kan pege bare én følelse ud.
Jeg er vel vred.. Ked, skuffet, nogle gange okay, måske glad til tider, konstant træt.. Men alt overskyggende er jeg bare bund hamrende ulykkelig.
Jeg er så ufattelig ulykkelig.. Og den følelse æder én op.
Den følelse af at livet dybestset er uretfærdigt. At jeg ikke kan tage noget for givet. At jeg ikke engang kan gøre det som vi som mennesker nu engang er sat i verden for; at "føre slægten videre".
Hold nu op.. Der er mennesker i de mest ydre kanter af verden, steder hvor der ikke findes medicin, hospitaler osv. der popper børn ud, som var det det allernemmeste i verden, og det kan jeg ikke engang.
Et eller andet sted er det jo komplet latterligt.
Så mit svar må være: jeg er latterligt ulykkelig.. men hvordan har du det med det?