torsdag den 12. juli 2012

Endnu en mærkedag.

I dag blev Villums gravsten sat op. Den har ligget ned fordi jorden ikke var klar til at blive "presset".
Derfor skulle der også plantes nye ting. Jeg havde planlagt at Villum skulle have en masse nye blomster d. 18 hvor han ville have været blevet et halvt år.. Men det skulle være nu.
Han har derfor fået et lille træ, græs under hans fodspor, nye blomster og et nyt lag sten på. Synes selv det er blevet rigtig flot.
Er meget nervøs omkring d. 18 og ikke mindst omkring 5.august.
Jeg går og tænker om folk husker det.. Nogle vil ligge blomster hos ham.. Om de vil skrive og sende et kram til mig og Søren.
Da jeg havde termin huskede mine forældre det, og sendte blomster. Det betød virkelig virkelig meget.
Nogengange tror jeg at både jeg og andre undervurderer hvor meget sådan nogle ting betyder.
Uanset hvad, så har jeg fået gjort noget dejligt for Villum og det varmer indeni at vide, at jeg, efter snart et halvt år, stadig har brug for at vise ham min kærlighed.

1 kommentar:

  1. Jeg har lært en ting med årene. Nemlig at det ikke behøver at betyde at India er glemt, selvom mange ikke husker mærkedagene.
    Men du har ret, det betyder meget, særligt de første mærkedage, at vores døde børn bliver husket. Fordi dagene er en måde at få dem frem i lyset igen...

    Tanker til jer og Villum i denne tid... JEg husker selv hvor meget jeg gik plante amok på Indias lille plet den første sommer.

    SvarSlet