Jeg smilede for mig selv, lukkede øjnene.. Drømte mig et andet sted hen.
Da jeg åbnede dem igen, var vi kørt forbi.. og du var her ikke mere.
onsdag den 4. juli 2012
En lille drøm..
Kørte forbi Rigshospitalet idag. Et øjeblik føltes det som om vi bare havde været væk, og at du ventede på os deroppe. At vi var tilbage på stuen og du lå der så fint. At hverdagen kun bestod af dig og intet andet betød noget. At vi bare ventede på, at tiden skulle gå og du skulle blive stor, så du kunne komme med os hjem. Alle lugte, alle minder.. Alt kom et øjeblik tilbage til mig.
Jeg smilede for mig selv, lukkede øjnene.. Drømte mig et andet sted hen.
Da jeg åbnede dem igen, var vi kørt forbi.. og du var her ikke mere.
Jeg smilede for mig selv, lukkede øjnene.. Drømte mig et andet sted hen.
Da jeg åbnede dem igen, var vi kørt forbi.. og du var her ikke mere.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Virkeligheden rammer som en mavepuster. Jeg håber at det blide minde, der gav dig smilet og velværet i tankerne om din kære Villum med tiden vil fylde mere i dig og kunne jage tomheden på flugt. Du vil altid mangle Villum... Han er her ikke... og dog, tænker jeg... er han her i din og Sørens brændende kærlighed til ham. Han er i jeres hjerter, i jeres sind og tanker... Jeg forstår at det er en ringe trøst, for han skulle jo have været her med krop og blod, skrig og grin. Det er jeg inderligt ked af at han ikke er... Sender dig kærlige tanker
SvarSletKære Britta..
SletDu har ret. Han er her i kraft af at vi er her. Han er her i vores hjerte.
.. Det er bare ikke nok. Men det ved du jo selv <3
Tak for din besked og dit svar. Det betyder meget!
Kram!