onsdag den 18. juli 2012

18.07.2012

Jeg stod ved din have og græd..
Græd fordi at jeg pludselig forstod, at det ikke var din have.. Men din grav.
At du lå nede i jorden.. Og at jeg stod ovenpå.

1 kommentar:

  1. Jeg fatter slet ikke det onde onde faktum at forældre må opleve at sænke deres små børn ned i en grav. Det er SÅ forkert. Tænk sig at den fest vi fik lov at give vores børn var en begravelse! Det giver ingen mening. Jeg fatter ikke at min datter ligger der under jorden. Men et eller andet sted så ved jeg også at der ikke er der hun er. Det er det kun hendes krop, der ligger der. Jeg så at hun var væk inden vi lagde hende i graven. Hun havde givet slip. Jeg tror også at Villum er et langt smukkere sted. Jeg tror han nyder at se på hvor smukt I gør det for ham. Han mærker jeres kærlighed... Den omslutter ham med ømhed. Tanker Britta

    SvarSlet