Det er svært at forklare hvad der sker, men det kan vel beskrives som, at endnu en bølge af sorg skyller ind over én.
Jeg er ked af det. Jeg er konstant træt.. Jeg er stille, tænkende og det bliver de små ting, der tæller.
Igår slog det mig, at jeg aldrig kommer til at fejre jul med Villum. Jeg skal ikke opleve hans fødselsdag, hvor han er levende.
Det slog benene væk under mig. Det betyder også, at jeg har svært ved at se, at jeg skal fejre julen.. At jeg skal fejre min fødselsdag - som er 7 dage før Villums.
Min første tanke var; "Hvad skal jeg dog ønske mig? Ingen kan give mig det jeg vil have. Det eneste jeg vil have."
Jeg tror det er de tanker, der slår mig mest ud. At intet vil blive som det skulle. At jeg altid skal mangle dig, Villum.
Savnet og tomrummet virker overvældende.. Og jeg har svært ved at overskue omverden.
Det sådan et hul føles. Et stort sort hul.
Jeg kan ikke forhindre dem. Ingen kan hjælpe mig med dem. Jeg skal bare lære at acceptere, at det er sådan det er. Hullerne får ganskevist mellemrum. Mellemrum som med tiden nok bliver større.. Men derfor føles de nok også dybere og sortere når man falder i dem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar