Jeg har ikke skrevet i lidt tid. Det kommer mest af, at jeg føler mig så rundt på gulvet, at jeg ikke engang ved hva jeg skal skrive.
Vi har to gange nu været ude med gode venner, og det har været skønt! Måske det ligefrem blev vejen ud af mørket? Jeg ved det ikke. Jeg vurderer hvert lille skridt vi tager, for tager jeg et forkert bliver jeg sendt ti tilbage.
Jeg savner Villum. Jeg savner mit liv med Villum. Når man skal være forældre kan man læse tusindvis af bøger om korrekt opdragelse. Hvert et eneste lille trin kan du læse dig frem til, og skiller din metode sig ud - ja så skriver man da bare en ny bog om det og kalder det "moderne opdragelse" "den moderne og kompetente familie".
.. Men når du mister dit barn. Hvor er den bog, der skulle guide dig igennem. Hvor er mine tolv trin, min afkrydsningsliste.. Min bog som kan fortælle mig, at jeg gør det helt rigtige?
Og jeg er træt!
Jeg er så pisse træt af, at jeg ikke aner hvad jeg laver. Gør jeg det rigtigt? Føles det rigtigt? Jeg aner det ikke?!
Skal det føles rigtigt at savne sit barn? At mangle det? Skal det føles rigtigt for mig at mit hjerte er knust? At jeg ved det kun er tapet sammen med billigt tape, der uden tvivl ikke holder?
Sorg er individuel.
.. Men det ville fandme være nemmere hvis den var ens og vi blot kunne strege alt af på en liste.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar