Kaere Astrid. Jeg er tilfaeldigt landet her paa din blog fordi jeg kender Line Svendsen og laeser hendes blog. Hun har et link paa sin blog til din. Jeg sidder her og graeder i mit koekken fordi det er saa soergeligt at du har maattet sige farvel til din soen og saa smukt at du har lavet denne blog for ham. Jeg burde nok ikke kommenterer, for jeg er en total fremmed for dig, men jeg sender dig alligevel de allerbedste tanker jeg kan her fra den anden side af Atlanten (jeg bor i Canada) om at du maa finde styrke til at vaere den allerbedste mor du kan for dit englebarn. Jeg hedder Anne-Mette.
Kære Anne-Mette. Tusind tak fordi du skrev og tak fordi du læste med. Det rører mig altid når fremmede tager sig tid til at læse om Villum. Det betyder rigtig meget! Jeg håber at det ikke bliver din sidste kommentar.
Kære Astrid. Jeg bor i Italien, og faldt tilfældigt over din blog, jeg følger også med, og som Anne-Mette, begyndte jeg også at græde, for det er da det mest urimelige der kan ske i verden. Det er en kæmpe sorg i bærer rundt på jeg kan ikke sige andet end jeg sender mange varme tanker i jeres retning :-) mange varme hilsner Trine.
Kaere Astrid. Jeg er tilfaeldigt landet her paa din blog fordi jeg kender Line Svendsen og laeser hendes blog. Hun har et link paa sin blog til din. Jeg sidder her og graeder i mit koekken fordi det er saa soergeligt at du har maattet sige farvel til din soen og saa smukt at du har lavet denne blog for ham. Jeg burde nok ikke kommenterer, for jeg er en total fremmed for dig, men jeg sender dig alligevel de allerbedste tanker jeg kan her fra den anden side af Atlanten (jeg bor i Canada) om at du maa finde styrke til at vaere den allerbedste mor du kan for dit englebarn. Jeg hedder Anne-Mette.
SvarSletKære Anne-Mette.
SvarSletTusind tak fordi du skrev og tak fordi du læste med. Det rører mig altid når fremmede tager sig tid til at læse om Villum. Det betyder rigtig meget!
Jeg håber at det ikke bliver din sidste kommentar.
Rigtig mange kram herfra.
Kære Astrid. Jeg bor i Italien, og faldt tilfældigt over din blog, jeg følger også med, og som Anne-Mette, begyndte jeg også at græde, for det er da det mest urimelige der kan ske i verden. Det er en kæmpe sorg i bærer rundt på jeg kan ikke sige andet end jeg sender mange varme tanker i jeres retning :-) mange varme hilsner Trine.
SvarSlet