Denne weekend har vi tilbragt i Fredericia på Hotel Trinity.
Vi var på forældreseminar med 14 andre forældre med "sorg" og "omgivelserne" som tema.
Det har været to lange dage, i den forstand at man er psykisk træt. To intense dage hvor vi har delt vores allerdyrebareste med hinanden. Sjældent har vi fået sådan et sammenhold på så kort tid.. Men i det her forum var vi alle "normale" og vi kunne tale om alt uden der var behov for hensyn eller overvejelser.
Jeg fik en oplevelse af, at det var okay at jeg snakkede om Villum og så pludselig om smørkrise og så sorg igen. Det var en befrielse.
Det bedste var dog, at jeg fik mulighed for at tale graviditet og fødsel som en hel normal mor. At jeg blev spurgt om hvordan jeg havde det med at få kejsersnit - og at vi sammen kunne sidde og grine af vores oplevelser!
For første gang følte jeg mig som ikke bare en der har mistet mit barn, men rent faktisk som en ganske normal mor, der har født.
Vi forlod hotellet trætte, mætte og fyldt op af indtryk og oplevelser, som uden tvivl skal fordøjes de næste dage.
Det er meget underligt, at forlade gruppen vidende at vi måske ikke ses igen, og at vi alle har taget hinandens historier med os.. Og på en eller anden måde, at vores børn alle lever videre i os der deltog.
- og tak til jer der var med. Bare tak!
Hvor er jeg glad for at høre at I havde en god weekend... på sin egen intense og udmattende måde. Vi var afsted i juni sidste år... 4 måneder efter vi mistede Malou... Og vi havde det præcist som du beskriver. Dejligt med en weekend som "normal" og med plads til det som fylder allermest. Jeg håber at seminariet bliver et af de skridt, der skal til for langsomt at tage de nødvendige skridt med sorgen i jeres liv og Villum i jeres hjerter
SvarSlet