Når jeg vågner om morgenen, så tænker jeg for mig selv; "Det er bare idag. Du skal bare klare én dag mere" og så prøver jeg at lade dagen gå..
Men så kommer dagen, der minder mig om, at det ikke kun er nu. Det er for resten af livet..
Og mit hjerte stopper med at slå. Min vejrtrækning holder op.
For tanken om, at du ikke er her mere er ubærlig.
Den knuser mig indefra og æder mig op.
Hvordan skal man overleve det?
Hvordan skal jeg leve med at leve, når du er død.
.. Og så lukker jeg mine øjne og tænker for mig selv; "Det var bare en drøm. I morgen bliver alting godt igen"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar