Min smukke lille Villum..
Det er nu 2 uger siden, at du for sidste gang lå hos mig og trak vejret ind en sidste gang. To uger siden min verden gik i grus.
Alt i min krop gør stadig ondt og jeg har svært ved at acceptere at jeg hverken er gravid eller har en baby at passe på.
Du må aldrig være i tvivl om, at jeg elsker dig og at lige præcis du var mit et og alt!
Den dag jeg fødte dig, ændrede du min verden på et splitsekund. Mit liv gav mening og jeg var ikke længere i tvivl om hvad mit job her på jord var – jeg skulle være din mor.
Det er også derfor at det nu gør så ondt, og det føles tomt og ligegyldigt uden dig. Jeg havde aldrig forestillet mig, at vores dage sammen nu skulle foregå på kirkegården, i mine tanker og i mine drømme.

Jeg har grædt meget siden du døde. Nogle dage græder jeg meget og hele tiden, og andre dage græder jeg slet ikke. Det er nok de dage der er værst. De dage hvor jeg kan mærke, at jeg, trods min sorg og savn, faktisk er okay. Jeg prøver at acceptere alle de følelser jeg har i denne tid, men den følelse af at livet går videre, det er den værste – og den gør mig ked af det!
Mine tanker kredser omkring vores uger sammen og jeg husker alle små detaljer, og jeg længes tilbage. Jeg ligger nogle gange og ser videoer af dig, hvor du ligger og ser så dejlig ud; så græder jeg og græder, lige indtil jeg falder i søvn.
Villum, du er simpelthen så savnet, og jeg aner ikke hvor jeg skal gå hen med alle de følelser og tanker om dig.
Jeg elsker dig og er så taknemlig for vores tid sammen – men hvor er livet uretfærdigt!
Lige da du døde kunne jeg ikke andet end at sidde og glo ud i luften. Alt føltes forkert og bare det at tænde for fjernsynet føltes helt utænkeligt.
Nu kan jeg ikke andet. Jeg kan intet overskue, ligger bare på sofaen og ser tv, og prøver at distrahere min hjerne lidt. Jeg bliver nødt til det, for ellers tænker jeg på dig og græder døgnet rundt.

Uden dig er livet intet værd, min verden er grå og jeg føler mig tom indeni.
Håber inderligt at du kommer tilbage til mig, men ved også godt at det aldrig vil ske.

Sender al min kærlighed og al min omsorg til dig min skat.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar