Min smukke engel.. min elskede Villum.
1 måned er der nu gået, jeg fatter det ikke. Det er en måned siden vi tog afsked. Jeg bliver nødt til at sige det til mig selv hver dag, for jeg forstår det simpelthen ikke. Hvor er livet dog uretfærdigt og jeg er i hvert fald nu helt sikker på at der ikke findes en gud.
Hvis vi kunne gå 1 måned tilbage i tiden.... Så ville jeg stadig have dig her.
I disse timer tog vi afsked. Vi vidste det ville være vores sidste dag sammen.
.. At det var nu vores verden skulle gå under. Mit hjerte stoppede med at slå og jeg trækker ikke længere vejret. Da du trak vejret for sidste gang, gjorde jeg det med, og nu er jeg kun en tom skal, der venter på at vi skal ses igen. Livet har ingen mening, og glæden er forsvundet bort.
I dag satte vi to blå blomster til dig ved graven.. Forglemmigej'er.. Vi glemmer dig aldrig skat. Du vil være med mig altid, og jeg vil huske alle på at du var her. At vi elskede dig, at du var vores et og alt.. at jeg var din mor.
Jeg tænder lys for dig min engel. Du gav mig så meget og jeg er evigt taknemlig. Du lærte mig om kærlighed - om at være mor.
Jeg elsker dig Villum. Jeg nåede ikke at sige det nok til dig imens du levede, så jeg siger det til dig hver dag nu. Jeg elsker dig af hele mit knuste hjerte <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar