Kære Villum.
Om to timer er det min fødselsdag. En dag jeg har lyst til at gemme væk.. ignorere og ligegyldig-gøre.
Jeg ved ikke om folk forstår, hvor svært det er at vide, at jeg får lov til at fejre min fødselsdag.
Din skulle være om 7 dage.
Jeg får ikke lov til at fejre din.
Jeg føler min fødselsdag er den mest ligegyldige dag nogensinde. Jeg kan ikke se hvad der er at fejre. Allerhelst ønskede jeg, at det var mig der døde og du fik lov til at leve. Min fødselsdag minder mig kun om, at jeg ikke fik lov til at bestemme.
Min fødselsdag er uoverskuelig. Har været ked af det og sur over den dag. Har været ulykkelig og deprimeret over, at jeg skal igennem den.
Jeg prøver at leve efter det mantra, at jeg skal tage en dag af gangen. At jeg skal gøre de ting, der gør mig glad og at jeg kun skal vægte mig selv højest.. Det har gjort, at jeg har kunne forsætte. At jeg har kunne overleve sidste år. Det er bare dage som denne her, der gør det rigtig svært at være til. Så kan jeg vælge at være så stærk som jeg har lyst til, men dage som denne.. De slår mig ud.
Det værste er, at jeg er bange for at andre ikke forstår. Jeg hader tanken om, at andre skal ønske mig tillykke og jeg hader tanken om, at jeg skal sige tak.
Jeg har aldrig krævet, at folk forstod præcis hvordan det hele føles. Det har jeg aldrig krævet. Jeg har værdsat, at folk prøvede eller at de i det mindste blot lyttede.. men hvordan siger man til folk, at jeg ikke gider høre om min fødselsdag? At jeg ikke vil have et tillykke og at jeg ville ønske dagen blev ignoreret?
Én ting er sikker. Jeg kommer aldrig til at fejre min fødselsdag igen.
.. Der er simpelthen intet at fejre.
Hvis bare du vidste hvor meget jeg savner og elsker dig - og hvor ondt det gør indeni!
Kære Astrid
SvarSletJeg ved hvordan du har det. Jeg har altid ment at fødselsdage skal fejres, fordi det er vigtigt at sætte pris på livet og at fejre livet. Men særligt mit første år så jeg ingen ingen ingen grund til at fejre livet. Det var meningsløst.
Jeg valgte dog at invitere mine veninder på en frokost en søndag eftermiddag. Det blev den bedste og mest fortryllende fødselsdag nogensinde. Der var mange, der ikke havde mødt hinanden før, så jeg præsenterede alle... og alle sad vi der med vores historier fulde af kærlighed, smerte, håb og glæde. Det blev en intens dag fuld af fortrolighed, hvor der trods det at mange var nye for hinanden, var en nærmest magisk stemning. Lige sådan en dag jeg havde brug for. Jeg var helt høj bagefter af begejstring over hvor fantastiske kvinder, jeg har i mit liv, som kan rumme mig og hinanden lige der hvor vi er.
Nåh det kom til at handle om mig. Mit sigte var at sige, at som med alt andet i livet efter man har mistet sit barn, skal man finde sin vej. Hvordan vil man leve livet? Når alt mister sin mening, mister man også de rammer man før byggede sit liv op omkring. Lige så langsomt må man finde sig nogle nye rammer - en ny vej - en ny mening.
Jeg håber du vil finde din vej med kærlighed og nærvær i dit liv. På trods... tak fordi du er til... og tillykke med din fødselsdag
Kærligst Britta
Kære Astrid,
SvarSletMin fødselsdag ligger to dage før Indias. Og jeg hadede det de første år. Så mange tillykker til mig, med noget så ligegyldigt som et tal. Og alle de tillykker der ikke kom to dage senere...
Det bedste der kunne ske for min fødselsdag skete knap 4 år efter Indias død. Der fødte jeg Sibille, og nu er min fødelsdag igen en festdag.
Min fødselsdag handler jo også bare om at andre gerne vil vise omsorg og opmærksomhed, og jeg kan godt forstå det er svært at rumme.
Jeg håber du kommer igennem dagen, på din egen måde. Og mange tanker til lille Villum på hans fødselsdag.
Kh Line